Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Mejeriprisen

Landbrug & Fødevarer byder velkommen til en helt ny pris, der kaster lys på en ”darling” hos forbrugerne – nemlig, mejerikategorien.


Vi er stolte af at kunne blænde op for en ny pris, der hylder dagligvarekædernes arbejde for en kategori, der favner både drikkemælken, de syrnede produkter, smør og det brede sortiment af oste.

Mejeri som mere end en destinationskategori
”I USA er mejeriafdelingen ofte dagligvarebutikkernes forhave. Derovre er synet af både cremede og faste oste det første, der møder forbrugeren. For ikke at tale om de amerikanske versioner af skyr, A-38 og creme-fraiche”, fortæller seniorkonsulent- og jurymedlem Lærke Kirstine Lund fra Landbrug & Fødevarer.

”I Danmark har vi tradition for lægge mejeriafdelingen bagerst i butikken, men hvorfor ikke give forbrugerne en særlig oplevelse, når de kommer derned? Og tænke mejeriafdelingen som  et potentielt flagskib for butikken og ikke kun en destinations-kategori?”, tilføjer Lærke.

Hvilke kæder gør noget ekstra?
Mejeriafdelingen som et sanseligt og inspirerende område i butikken.  Det er netop den udvikling, som den nye mejeripris gerne vil skubbe til. ”Der er allerede flere kæder, der begynder at se på mejeri på en ny måde. Dem vil vi gerne sætte fokus på med den nye pris, så vi glæder os til et spændende år”, slutter Lærke.

To priser i én
Mejeriprisen gives til daglighandlen i to kategorier. Nemlig bedste mejeriafdeling i discountbutik og bedste mejeriafdeling i supermarked/hypermarked. 

Indstil din kædes bedste butikker
Som dagligvarekæde kan du indstille op til to favoritbutik her på siden frem til den 2. juni 2016.Du finder indstillingsformularen i boksen til højre.

Besøg på Axelborg
Alle kæder, der vælger at indstille, inviteres til præsentationsdag på Axelborg i København enten den 9. eller 10. juni. Her glæder juryen sig til at få præsenteret kædernes bud på vinderbutikker og til at møde de mejeriansvarlige fra de udvalgte butikker.

Hver kæde har 30 minutter til præsentationen. PowerPoint-præsentation er velkommen (men ikke et must) – og juryen vil naturligvis gerne se visuelt materiale fra afdelingerne. Det er en god idé at lade butikkerne præsentere hver for sig – gerne efter juryen har hørt lidt om kædens tanker om kategorien og dens fremtid.

I ugen efter udpeges nominerede butikker fra hver af de to kategorier. De nominerede får in-store materiale og en PR-indsats igangsættes, således at butikkerne kan få mest mulig ud af deres nominering.

Sådan findes vinderne
Juryen besøger og vurderer de nominerede butikker henover sommeren. Jury-medlemmerne kommer uanmeldt på besøg, men selvfølgelig kun i en periode, hvor de mejeriansvarlige kan træffes.

De to vinderbutikker offentliggøres på branchens festdag, Fødevaredagen, den 12. oktober, på Hindsgavl Slot på Fyn. Sæt kryds i kalenderen – vi glæder os til at se dig og dine kolleger.

Indstil dine favoritter

Kriterier

Presse

Juryen

Lærke Kirstine Lund